Måske du tænker: Jeg er et dårligt menneske, andre kan ikke lide mig osv. Du har et valg. Forestil dig at du er buschauffør og alle i bussen siger du skal dreje til venstre. Kan du så i stedet vælge at dreje til højre? Kan du sige til dig selv, at du tager en tår af et glas vand, men lader glasset stå? Er der kun en sandhed i forhold til dit selvbillede? Eller kan du vælge at have fokus på andre sandheder, så eventuelt ubehag mindskes? Svaret er ja! Det kan metakognitiv terapi hjælpe med. Mange mennesker lever med komplekse problemstillinger og lever et langt liv med en overbevisning om at livet er hårdt, og de har et ringe selvbillede. De har måske problemer med angst, depression, stress, selvværd, PTSD mm. Mange går i terapi i mange år for at lære at håndtere disse komplekse problemstillinger, ofte med det resultat at de fastholder sig selv i et negativt selvbillede, således at de konstant er på vagt for at kunne forberede sig på eventuelle trusler.
Den metakognitive metode går i sin enkelthed ud på at komplekse problemstillinger kræver enkle løsninger. I terapien kigger vi på tankeprocesser og adfærdsstrategier, dvs. vi går ikke ind i indholdet af problemstillingerne, men håndteringen af tankerne, hvorfor terapien er meget mere skånsom end andre former - og det virker! Gennem terapien lærer du, at din opmærksomhed er fleksibel. Du lærer at tanker, illusioner og følelser går over af sig selv, og du derfor ikke behøver at gøre noget ved dem. Du lærer at tanker, illusioner og følelser ikke er en del af vores kerne, dvs. uanset hvad du har af tanker mv., siger det ikke noget om, hvem du er. Metakognitiv terapi kan foregå en-til-en eller i mindre grupper.
Vender og drejer du alle situationer og overtænker alt, så du ikke trives? Så prøv at spørge dig selv, hvor lang tid du bruger på dette dagligt? Ja for mange timer - ikke sandt? Spørg så dig selv, om du kommer frem til et andet resultat eller løsning på dine bekymringer, hvis du tænkte mindre end de mange timer dagligt - nej vel? Du kan med andre ord ikke løse et overtænkningsproblem med mere tænkning. Den bedste og mest effektive løsning, er altså at lade dine bekymringer være. Det kan metakognitiv terapi hjælpe dig med.
Tænk på at ikke alle bliver syge af stress, selvom de kan være udsat for de samme krav, forventninger m.v alle steder fra. Når vi bliver pressede, er det naturligt vi reagerer med uro, hjertebanken, svedeture m.v. Det er naturligt for at hjælpe os med at overleve. Når vi bliver syge, er det fordi, vi selv er med til at vedligeholde uhensigtsmæssige mentale og adfærdsmæssige strategier bl.a. i form af bekymringer. Bekymringer er helt naturlige, men hvis bekymringerne får gødning, kan vi blive syge. Når vi bliver syge, holde vi øje med vores indre signaler – altså en trusselsmonitorering. Dette er ligeledes medvirkende til at fastholde os i mistrivslen. Løsningen er ret enkel: Vi skal reducere vores bekymringer og mærke efter. Fordi dette er strategier, kan vi lære at finde andre og mere hensigtsmæssige måder at håndtere det på, så vi hurtigere heles.
Angst har mange ansigter, men er for mange meget invaliderende. Mange kæmper for at komme dette til livs. De bruger strategier som dulmen og regulering eller beroligelse - måske endda flugt og isolation. Dette ende dog ofte med at holde liv i angsten. Jo mere vi kæmper mod den og mod de tanker og følelser, der er forbundet med angsten, des mere vedligeholder vi den, så strategierne virker ikke på sigt. Angsten vil være der, men du kan lærer ikke at give den opmærksomhed, så den kan passe sig selv.
Sorg og nedtrygthed er svært, men dog naturligt. Rammes du af manglende interesse, følelse af svaghed, tomhed, skyldfølelse, værdiløshed og nogle gange selvmordstanker er det af en anden karakter. Du bekymrer dig måske dagen lang, og er kommet ind i en ond cirkel af tankespind, som du har svært ved at bryde ud af. Du prøver måske at finde svar og løsninger ved at tænke på det hele tiden uden held. I terapien kan du få en forståelse af, hvorfor det er svært at komme af med bekymringerne, eventuelle indgroede vaner og overbevisninger. Du lærer at håndtere disse bekymringer, så du kommer ud af den onde cirkel og lærer, at du selv har kontrollen over de tankeprocesser som vedligeholder depressionen.
Oplever du søvnbesvær, mareridt, stressreaktioner, hukommelses- og koncentrationsbesvær? Undgåelse, flugt, parader oppe og andre adfærdsmæssige strategier kommer i spil. Problemet er bare, at det kan være med til at vedlige holde symptomerne og styrke opfattelsen af, at der er trusler overalt. Du kan ikke flygte fra eller undertrykke dine tanker. Men du kan lære at håndtere spontane tanker og symtomer, ved at lære at kontrollere din opmærksomhed. Forestil dig at du har et sår som du hele tiden kradser i, det heler aldrig. Når du anvender din adfærdsstrategier, ved at gemme alt væk, der kan minde om din oplevelse, kradster du blot i såret. Du kan lære at give såret luft, så det heler igen. Sidegevinsten er færre fysiske og psykiske symptomer og forbedredet livskvalitet.
Oplever du tvangstanker og handlinger som hæmmer dig i din hverdag og er kommet ud af kontrol? Dine strategier er måske mange gentagelser, ritualer og tanker om at der sker noget frygteligt, hvis du ikke laver disse gentagelser. Disse kan ofte også giver mere ro og mindske eventuelt ubehag. Det virker dog kun midlertidigt og du har måske mange bekymringer og føler skam. Du kan dog lærer ikke at handle på dine tvangstanker, ubehagelige tanker er blot ubehagelige - de kan ikke få ting til at ske.
Ring eller send mig en besked - og jeg kontakter dig til en uforpligtende samtale.
6920 Videbæk
Tlf.: 9154 5434
lena.torvin@outlook.com
CVR: 36358742
Følg mig på:
